Napoleon blev født den 15. august 1769 i den korsikanske by Ajaccio. Han var den anden søn af Carlo Buonaparte, advokat og medlem af den korsikanske adel, og hans kone Letizia Ramolino. I 1778 flyttede Buonaparte sin familie til Frankrig. Der fik Napoleons far en stilling i artillerikorpset. Den unge Napoleon fik en militær uddannelse på det kongelige militærakademi i Paris. Han blev udnævnt som artilleriofficer i 1785.

I 1789 begyndte den franske revolution. Buonaparte tog parti for de revolutionære og spillede en aktiv rolle i de tidlige faser af revolutionen. I 1792 blev han forfremmet til brigadegeneral og blev øverstbefalende for de franske styrker i Italien. I 1796 førte han sin hær over Alperne og besejrede de østrigske styrker i slaget ved Lodi. I 1797 erobrede han Milano og udråbte sig selv til diktator af Lombardiet.

I 1798 invaderede Napoleon Egypten med en hær på 35.000 mand. Hans flåde blev imidlertid ødelagt af den britiske flåde i slaget ved Aboukir-bugten, og Napoleon blev tvunget til at trække sig tilbage til Syrien. Han vendte tilbage til Frankrig i 1799, væltede Directory-regeringen og udråbte sig selv til kejser af Frankrig (1804).

Napoleons karriere som kejser er præget af en række spektakulære militære succeser – erobringen af Østrig og Preussen (1805), sejren over Rusland ved Borodino (1812), felttoget i Spanien (1808-1814) og det endelige nederlag ved Waterloo (1815). Napoleons kejserlige ambitioner vakte imidlertid utilfredshed i hele Europa, og hans regeringstid endte med hans omstyrtelse og eksil på øen Sankt Helena (1815). Han døde der den 5. maj 1821.