Historien om RMS Titanics forlis er en af vores mest vedvarende og hjerteskærende fortællinger om katastrofer til søs. Den 15. april 1912 ramte dette luksuriøse oceangående skib et isbjerg i Nordatlanten, hvilket resulterede i en af de værste søkatastrofer i historien. Over 1 500 mennesker mistede livet den skæbnesvangre nat, hvilket var et frygteligt tab, ikke kun for deres familier og kære, men for hele menneskeheden.

På trods af den tragiske afslutning fascinerer RMS Titanic os dog stadig den dag i dag. Mange peger på dens spektakulære størrelse og overdådighed som faktorer, der er medvirkende til vores fortsatte fascination af skibet og dets passagerer. Men der var også noget ved denne katastrofe, som fangede vores fantasi som ingen anden begivenhed før eller siden: På trods af skræmmende odds og ubeskrivelig rædsel holdt de overlevende fast ved livet i en kamp for overlevelse, som ikke er set før eller siden. Det var i sandhed en tragedie, der var større end livet selv.

I dag fortsætter vi med at mindes den tapperhed og det offer, som de om bord på Titanic udviste, mens vi reflekterer over, hvad der skete den skæbnesvangre nat for alle de år siden. Ved at forstå denne tragedie bedre kan vi måske begynde at forhindre, at sådanne katastrofer nogensinde gentager sig. For selv om intet nogensinde virkelig vil kunne slette den kolde midnatstime, hvor døden stod så højt over os alle, er der stadig håb i vores fælles ansvar for aldrig at lade en ny tragedie som denne ske igen.