Af alle naturtyper på jorden er bjerge nogle af de mest imponerende. De tårner sig op over landskabet og giver et glimt af naturens storhed. For mange mennesker er bjerge en kilde til både forundring og rædsel. Deres blotte størrelse og højde kan være både spændende og skræmmende. Men på trods af deres imponerende tilstedeværelse er bjerge skrøbelige økosystemer, der er under konstant forandring. De er dannet af pladetektonikkens langsomme, men kraftfulde kræfter, og med tiden bliver de eroderet væk af vind og regn. Som følge heraf er bjerge konstant i forandring og giver os et stadigt skiftende billede af den naturlige verden.

Hvordan opstår bjerge?

Langt de fleste bjerge på Jorden er dannet gennem pladetektonik, hvor store dele af planetens skorpe langsomt flyttes og til sidst støder sammen. Når to plader støder sammen, tvinges den ene ofte ind under den anden, en proces, der kaldes subduktion. Det materiale, der presses ind under skorpen, smelter på grund af de høje temperaturer og det høje tryk, og denne smeltede sten (magma) kan stige op til overfladen igen, hvor den danner nye bjerge. Pladetektonik er også ansvarlig for en stor del af den bjergdannelse, der finder sted på andre planeter i vores solsystem, f.eks. på Mars og Venus.

Der findes dog nogle få eksempler på bjerge, som ikke er dannet af pladetektonik. Disse omfatter vulkanske bjerge, som dannes, når varm smeltet sten (magma) trænger sig op til overfladen, og kuppelbjerge, som dannes, når langsomt flydende lava skubber sig op mod eksisterende sten og langsomt danner en kuppelform. Bjerge kan også dannes ved erosion, hvor vind, vand eller is over tid slider på jorden og skaber bjerge. Appalacherne i det østlige USA er et eksempel på bjerge, der er dannet ved erosion.