Cannabis har været brugt som lægeplante i århundreder. Den tidligste dokumenterede brug af cannabis som medicin går tilbage til 2737 f.Kr., da den kinesiske kejser Shen Nung ordinerede cannabis til behandling af en række forskellige lidelser, herunder gigt, gigt og malaria. Cannabis fortsatte med at blive brugt som lægeurter i hele Asien, Mellemøsten og Afrika indtil begyndelsen af 1900-tallet.

I Vesten blev cannabis introduceret som lægeurt i midten af det 19. århundrede. Den amerikanske farmakopé opregnede cannabis som et middel til behandling af forskellige medicinske tilstande, herunder smerter, betændelse og kramper, mellem 1850 og 1942. I Storbritannien kunne læger ordinere cannabis til visse medicinske lidelser fra 1842 til 1971, hvor det blev forbudt at anvende det til medicinske formål.

På trods af den lange historie med brug af cannabis som medicin var cannabis stort set udelukket fra klinisk forskning indtil for nylig. Dette skyldes til dels dets juridiske status som et lægemiddel på liste I i USA (og andre lande), hvilket gjorde det umuligt at udføre forskning på dens medicinske fordele.

I de seneste år er der imidlertid kommet et voksende antal videnskabelige beviser til støtte for brugen af cannabis som medicin. En række undersøgelser har vist, at cannabis kan være effektivt til behandling af en række medicinske tilstande, herunder kroniske smerter, kræftrelaterede symptomer, angst og krampeanfald.